lørdag den 22. november 2014

Maler hjerne...

Det med at male kan være en stor udfordring. Jeg havde helt glemt hvor besværligt det er, men for nogle uger siden spurgte et vennepar om hjælp til lige netop den opgave.
Panelerne var det sidste de manglede og var allerede, ved at gå kolde i det der, med flytning og pakken ned for derefter at pakke ud i takt med at få et nyt hjem til at være klar til indflytning.
Der skulle males, skiftes køkken og diverse justeringer hist og her... Det tager så ufattelig lang tid og man regner med at det er overstået på kort tid men når man så først går i gang så vil det ingen ende tage.
De startede fra scratch med at hive savssmuldstapet ned og spartle væggene op og sikke et flot og fint resultat, det i sidste ende blev wauw.
Da vi skulle male paneler var det med at holde tungen lige i munden, øj det er svært og når man, som man jo skal, bruger en anden glans så ser man staks hvis der er ramt forkert eller misset nogle steder.
Væggene var jo malet og derfor kunne man tydeligt se der hvor jeg så havde ramt, UPS og så var det ikke en gang mine egne vægge.
Så der måtte lappes og gås efter, der hvor jeg havde ramt væggene. Sikke en proces og da kæresten og jeg tog hjem, talte vi om i bilen at når vi skulle flytte ville det være skønt bare at kunne hyre en maler som kunne gøre det på den halve tid end vi selv ville være om det.
Derfor er vi kommet til den beslutning at vi må begynde at ligge penge tilside i håb om at der er plads til at et malerfirma kan komme og gøre det store arbejde for os.

http://malermoeller.dk/

fredag den 14. november 2014

Mortens aften på DAG H

Vi elsker at komme på Dag H og denne gang var det skønt til mortensaften og min fødselsdag... hele 32 år wauw som tiden dog går men jo kun et tal, det der tæller er hvordan man har det inden i og hvad man føler.
Middagen stod på jordskoksuppe, and og lækker trifli. (På denne aften havde de ændret en lillesmugle på menuen og udskiftet, svinekæber med and)
Dag H er en cafe beliggende på Østerbro og det er dælme lækker og eksklusiv mad der serveres, på ingen måde typisk cafe mad, nærmere gourmet mad! Kokken er eminent til at servere mad som er kredset om og det serveres på en indbydende måde men ikke mindst smager det pragtfuldt.
Maden er i top og prisen er i bund for sådan en gang kvalitets mad er prisen yderest fair og 3 retter for 250kr er dælme billigt.



Så mangler du et sted at spise så kan jeg kun anbefale Dag H


Rengøring med den magiske NANO svamp.

Et lille fredags fif og rengørings tip kommer her, jeg har nemlig opdaget et denne svamp er intet mindre end fantastisk og derfor vil jeg videre give mine erfaringer med nanosvampen til børnefamilier som har endnu mere brug for gode løsninger til nem rengøring.
Denne svamp er brugt i rengøringsbranchen, men er nu mulig at få fat i til private og i den daglige rengøring. Svampen er god til mange ting og derfor mega cool, den kan fjerne sorte mærker fra sko eller tusch på gulve, den kan bruges i bilen til rengøring, den kan hjælpe til at få gryder og skidt i bradepander af.
Der findes mange hjælpemidler som kan gøre rengøring til en nem og overskuelig opgave man skal blot kende de små fif og holde sig opdateret på hvad der kommer af nye smarte løsninger. Du finder en del smarte sager hos gemmas.dk


Hvordan og hvorfor er svampen så god?
Dels er svampen behandlet med det der hedder nano som er noget der får svampen til at suge skidt til sig, dels fordi den er en meget miljø venlig svamp da der ikke skal bruges skrappe og skadelige rengøringmidler, der skal kun bruges vand og der er super skønt i forhold til klima og miljø.
Læs evt mere info om svampen HER 


Gemmas.dk er en shop som sælger altmuligt mellem himmel og jord af sjove, smarte og anderledes sager.
Svampen er genial men også hundehalsbånd med lys er nu på listen over fede gadgets, og noget vi ønsker os herhjemme, kan se der er flere sjove sager med lys som vi godt kunne bruge i den institution jeg arbejder i.
Vi fokusere på pædagogik og indretning, samt det digitale og der er flere af de selvlysende ting og flere af tingene under legetøj som ville være fede at præsentere børnene for.

lørdag den 8. november 2014

Pavlova med hvid og mørk chokolade

I aftes var vi inviteret ud til et vennepar og vi (læs Jeg) skulle have dessert med.
Bum bum hvad skal man lave? ideerene kom ikke flyvende til mig men noget med  chokolade, og valget faldt så på Pavlovaen, har dog aldrig prøvet at lave sådan en, så måtte google mig til en opskrift og tilføje egne ønsker!

Den kommer her:


Til ca. 8 personer.

6 æggehvider
300 g sukker
3 spsk kakao
1 tsk balsamico
50 g mørk hakket chokolade

Til pynt
0,5 dl piskefløde, bland 50g hakket hvid chokolade i flødeskummen med vaniliesukker.
Ca. 500 g bær. Jeg har brug frosne jordbær som jeg har ligget i en sukkerlage og friske hindbær og blåbær



Tænd ovnen på 180 grader og tag en bageplade med bagepapir, hvor du tegner en cirkel på 23 cm i diameter, det bliver den lidt større ved bagning.
Pisk æggehviderne let stive, til du kan lave små skumtoppe på.
Fortsæt med at piske mens sukkeret tilsættes, lidt af gangen, indtil marengsen er stiv og skinnende.
Så er du færdig med at piske!
Drys kakaopulveret og det hakkede chokolade ud over marengsen og tilsæt eddiken.
Vend det hele forsigtigt rundt indtil kakaopulveret er godt blandet med marengsen.
Skrab marengsen over på bagepladen og form en rund bund med en ske, jævn den lidt ud og lav eventuelt en lille forhøjning rundt langs den yderste kant til at holde på fyldet.
 
Sæt pladen i den varme ovn og skru straks ned på 150 grader og bag den i ca 1 time til 1 time og 15 minutter, alt efter ovn.
Sluk for ovnen og åben ovnlågen på klem, og lad marengsbunden køle helt af i ovnen.
Bunden vil krakkelere lidt på kanten og være glat på oversiden.


Servering: pisk fløden til den er let og luftig, ikke helt stiv. Fordel fløden og hvid chokolade på marengsbunden, drys de friske bær ud over og pynt den fint.
 
Denne lækre marengskage, skulle gerne blive sej og klistret med en chokolade kerne og kombinationen af den søde kage mod de friske syrlige/syltede bær er og må blive en skøn afslutning på en god middag. Den er virkelig værd at prøve, og super nem at lave, glæder mig til at smage den og håber at alle er vilde med den.
Klar til servering velbekomme. 

mandag den 3. november 2014

Johnny Logan Koncert i Helsinge.

Jeg var lørdag til den fedeste koncert og ja ja grin i bare men det var det altså. Man kan godt tænke Hmmm Hva for noget?
Johnny Logan gav den fuld gas og det var dælme fedt. Hvis i ikke ved hvad Johnny Logan har lavet af musik andet end Hold me now... så skulle i bare høre.
Han kommer jo fra Irland og derfor er han også gået i den genre, med irish music det er dælme fedt og mega festligt. Koncerten hed Johnny Logan and friends og bandet bag ham var fantastisk seje og vildt dygtige på trods af at de ikke var gamle og grå men helt unge danske drenge.
Med harmonika, fløjte og skøn saxofon blev musikken endnu mere understreget og skøn at høre på.
Når Johnny står på scenen kan man altså ikke lige gennemskue at manden er 60, han synger fan... godt og især live som hele koncerten var. indimellem numrene fortalte han om han liv med musikken og diverse jokes, så det var ret underholdende også.


Efter koncerten som ikke var kæmpe stor men mere intimt, kom selveste Mr Logan ud og gav autografer.




Flad på strøm, opladning til mobil?

Jeg kender alt for godt problemet med en mobil der løber tør for strøm og så er gode råd dyre. Tit og ofte sker det når man har aller mest brug for sin mobil at den løber tøt for strøm!
Der er indtil mere muligheder for transportable opladere men at have et mobilcover som har 2 funktioner det er smart!
At coveret er et cover som beskytter men samtidig har ekstra strøm er mega smart og altid lige ved hånden, og ikke en ekstra dims man skal huske også.


Jeg har set coveret med ekstra strøm hos boxoffun.dk de findes i 8 forskellige farver og jeg er helt vild med det sorte og den tyrkise stribe.
Hvis man som mig ikke kan se det smarte i denne løsning med coveret er der også andre muligheder da de også har andre powerbanks som de små firkantede eller solcelle opladere.

Som en anden sjov lille gadget kan man købe en bluetooth højtaler som er vandtæt så når man er i bad kan der danses og laves lidt moves
Det er cool med sjove gadgets som virker og er funktionelle og den kan bruges mange steder da den er lavet med en sugekop så den kan sidde fast.