torsdag den 19. december 2013

Tupperware party

Jeg har netop lige holdt mit første tupperware party for kollegaer, veninder og min mor og her er lidt stemningsbilleder fra aftenen



Tupperware er et amerikansk koncept som tog fart op gennem 50'erne og 60'erne 

Med sin fantastiske materialesans og flair for funktionelt design opfandt og udviklede Earl Tupper fra Berlin, New Hampshire, det materiale, som i dag er grundlaget for de verdensberømte plastprodukter. Det, der begyndte som et eksperiment i 1930’erne er siden blevet et globalt fænomen.

Hans iværksætterånd motiverede ham til at udvikle et produkt, som kunne gøre det muligt for husmødrene at holde fødevarer friske i de nye elektriske og gasdrevne køleskabe, som kom på markedet i efterkrigstiden. 
Dette førte til hans opfindelse af plastprodukterne med det unikke lufttætte låg, som viste sig at kunne beskytte fødevarerne og dermed forlænge deres holdbarhed. Earl Tupper fik sin inspiration til låget fra malerdåser, hvor låget er designet så malingen ikke tørrer ud.

Tupperware-demonstrationen

Earl Tupper lancerede sin nye produktlinie gennem detailhandelen. De banebrydende produkter slog dog ikke igennem hos forbrugerne i starten. ’Home party’ konceptet blev introduceret og viste sig at være en særdeles effektiv måde at kommunikere fordelene ved det enestående lufttætte låg; forbrugerne kunne få demonstreret og selv prøve produkternes unikke egenskaber. Det nye koncept banede vejen for Tupperware, som hurtigt blev kendt og salget steg med raketfart.

Konceptet med direkte salg gennem ’Home Parties’, som kaldes Tupperware-demonstrationer i Norden, blev udviklet og opbygget af en af Tupperwares første forhandlere, en enlig mor ved navn Brownie Wise. Hun gjorde sig bemærket ved at være en særdeles dygtig konsulent og i 1951 rekrutterede Earl Tupper hende til at udvikle og opbygge Tupperware-demonstrationens salgs- og marketingkoncept.   
Med hendes naturlige talent for at arbejde med mennesker og flair for markedsføring udviklede hun dette med fokus på respekt og anerkendelse for den enkelte konsulent. Det blev en kæmpe succes og gjorde, at Tupperware-demonstrationen næsten er lige så berømt som produkterne. 


Som værtindegave fik jeg en fin salat skål og salattang samt en hemmelig gave som var udstikkere til småkager

Salattangen er så smart at den kan skilles ad og det er dælme smart da jeg ingen plads har i mit lille køkken og slet ikke når det kommer til skufferne




Ingen kommentarer:

Send en kommentar